FAIL (the browser should render some flash content, not this).
 

”Lou og Daniel viste Nutraminoflaget i Coastzone Extreme Marathon”
Nutramino støttede Lou og Daniel på deres vej gennem Coastzone Extreme Marathon. Læs her deres beretning om hele oplevelsen omkring løbet, som fandt sted lørdag d. 31. maj 2008 centreret omkring Silkeborg.

Coastzone Extreme Marathon – lidt om løbet…
Coastzone Extreme Marathon er ikke et helt almindeligt motionsløb – men derimod et løb for veltrænede, velkoordinerende og udholdende langdistanceløbere.

Løbet afvikles over 2 dage. Der løbes en etape hver dag. Imellem etaperne overnattes der i medbragt telt og soveposer i Night Campen. Hele løbet foregår til fods. Som krydderi er der dog flere kortere vandpassager.
Der løbes i hold af 2-personer. Holdene skal opsøge en række checkpoints ved at orientere sig gennem terrænet ved hjælp af kort og kompas. Sværhedsgraden af orienteringen varierer fra klasse til klasse, således at alle med et basalt kendskab til kort og kompas kan deltage.

Fra start på første etape til mål efter anden etape skal holdene være selvforsynende med mad. De har dog mulighed for at tanke væske undervejs og ved Night Campen.

Coastzone Extreme Marathon er et sammenkog af natur, socialt samvær og personlig udfordring. Tre elementer der vil smelte sammen og give en unik løbsoplevelse.

Der er mulighed for at vælge mellem tre distancer (35 km, 50 km og 70 km) og to klasser (herre- eller mixklasse). Lou og Daniel (Team Nutramino) dannede et mixhold og deltog i distancen X50, som er 50 km i fugleflugtsline fordelt over to etaper.

Forventet vindertid på X50 er ca. 8 timer og 30 min (fordelt over 2 døgn). Team Nutramino kom ind i tiden på en super flot 2. plads i mixklassen i tiden 7 timer, 27 min og 26 sekunder! Denne tid svarede desuden til 5. plads i herreklassen!

Løbsberetning fra Team Nutramino
Lørdag d. 31. maj kørte Team Nutramino til Silkeborg for at deltage i Coastzone Extreme Marathon, hvor i alt 200 hold deltog!

Team Nutramino skulle – i fugleflugt – løbe 50 km, gennem hårdt terræn omkring Himmelbjerget. Undervejs skulle der svømmes over vådområder og findes poster på høje bakketoppe. Navigation fra start til mål skulle foregå via terrænkort, så orienteringsfejl kunne nemt gøre turen endnu længere. Med i rygsækkene var medbragt forskellig udrustning og forplejning, som skulle bruges i den pause, der var indlagt halvvejs i løbet.

Lou og Daniels kost under løbet

Ofte er det detaljen, der gælder, når man i en konkurrencesituation skiller fårene fra bukkene. Kosten kan i disse situationer spille en stor rolle – og måske især under et to døgn langt løb som Coastzone Extreme Marathon. Her fortæller Lou og Daniel hvordan de ernæringsmæssigt klarede sig igennem strabadserne.

Energidrik og proteinbarer under selve løbet

Under selve løbet havde vi energidrik med, som vi drak undervejs for at få tilført tilstrækkelig energi i form af hurtige kulhydrater. Energidrikken havde vi i en drikkedunk på siden af tasken, så den var nem at få fat i, når der skulle drikkes eller fyldes op på de udlagte væskedepoter. Vi benyttede ikke Camelbags, da vi vurderede, at det ville være mere besværligt og tage længere tid at genopfylde dem ved depoterne.

Derudover ville vi ikke risikere at bære på unødvendig ekstra vægt i form af vand. Vi fokuserede på at gennemføre løbet så hurtigt som muligt og undgå for ”tunge” maver, hvorfor vi undervejs kun delte en Nutramino Proteinbar på henholdsvis dag 1 og dag 2.

Medbragt aftens- og morgenmad samt Nutramino barer

Da vi kom til nightcampen kogte vi vand til vores poser med frysetørret mad og spiste Nutramino Proteinbarer. Til morgenmad på dag 2 spiste vi Müsli med vand på. Derudover havde vi ingen anden mad med end energidrik og Nutramino barer. I alt konsumerede vi 5-8 barer hver på de to døgn løbet varede – undervejs, efter mål begge dage og i nightcampen!
Vi havde ikke decideret regnet vores præcise energibehov ud, men i stedet taget mad og drikke med ud fra egne erfaringer omkring kostindtag ved hårde træningspas og løb.

På 50 km distancen var der tilmeldt ca. 100 hold – størstedelen heraf var herrehold og den resterende del bestod af mixhold. Team Nutraminos hovedmål inden starten var en topplacering i mixklassen med det sekundære mål at løbe tæt op med de hurtigste herrehold.

Den samlede start blev skudt i gang lørdag aften. I et stort virvar af løbere blev der navigeret af sted mod den første post. Efterhånden som kilometerne blev passeret, blev spredningen på holdene større, og Team Nutramino fik trukket sig fri af feltet og lagt sig i spidsen sammen med en håndfuld konkurrerende hold. Sent lørdag aften var første etape gennemført, og det var tid til at strække ud og få noget energi tilbage i kroppen, så anden etape kunne angribes med fuld styrke.

Ved starten på anden etape havde Team Nutramino kun et enkelt mixhold foran sig og et lille antal herrehold. Efter et par forsøg på at jagte det førende mixhold Adventureteam.dk, måtte Nutramino acceptere en 2. plads i mixklassen, da målstregen blev passeret søndag middag. Men som debuterende hold mod et meget erfarent hold, var det helt tilfredsstillende. Team Nutramino havde over en times forspring ned til tredje pladsen, og ud af de små 90 tilmeldte herrehold, var kun 4 af disse hurtigere end mixholdet Team Nutramino.

Slutteligt kan vi nævne, at vi har været rigtig godt tilfredse med vores Nutramino proteinbars, som vi medbragte og spiste under løbet. I kraft af vores topplacering, fik vi vist ”Nutramino-flaget” helt fremme i rækkerne. Vi vil pointere, at Nutraminos produkter i høj grad appellerer til hele kulturen og atmosfæren bag dette løb! Da man er fysisk aktiv i mange timer, er det et ”must” at have en let og hurtig energikilde med sig.

Tak for hjælpen!

Se resultaterne her: http://www.coastzonex.dk/resultater/2008/CZX_resultat2008.htm